Indsatser

Støttekontaktperson & Mentor:

Vi tilbyder støtte-kontaktpersonsordninger samt mentorstøtte til børn, unge og voksne over 18 år. Vores forløb skræddersyes efter den enkelte borgers behov og udviklingsniveau. Vores formål er at fremme selvstændighed, trivsel og livskvalitet. Det gør vi ved at arbejde med gensidig respekt, have fokus på den motiverende samtale samt støtte og vejlede, når livet er komplekst og udfordrende.

Inklusion

Vi har stort fokus på mental trivsel – især i samspil med andre mennesker. Vi er opmærksomme på social isolation og ensomhed og lægger vægt på, at borgerne bliver støttet i at bibeholde eksisterende relationer eller får støtte og vejledning til at etablere nye. Vi er nysgerrige på borgernes netværk og inddrager det i det omfang, det giver mening for den enkelte og den udviklingsproces, de befinder sig i.

Personlig udvikling / ressourceopbygning

Vi udarbejder en individuelt tilpasset plan for hver borger med fokus på ressourcer og faglige kompetencer. Gennem motiverende samtaler og realistiske delmål arbejder vi på at skabe et solidt fundament for selvudvikling. Succesoplevelser og troen på egne evner er i centrum i vores arbejde. Relationerne til borgerne bygger på gensidig respekt, tillid og tolerance.

Praktisk støtte og koordinering

Udover følelsesmæssig og social støtte hjælper vi også med praktiske opgaver som indkøb, rengøring, lægebesøg og lignende. Derudover bistår vi med at skabe struktur i hverdagen, så den bliver genkendelig og forudsigelig. Vi støtter borgeren i at kunne navigere i og handle på informationer fra eksterne instanser samt i at tage stilling til det indhold, de møder.